Hjemme igen

Så er vi hjemme i Danmark igen, efter en fantastisk tur, der bød på flere oplevelser, end man skulle have troet muligt på bare tre uger! Heldigvis landede vi til dejligt sommervejr i Danmark, en velfodret kanin og en frodig have, og vores søde nabo havde ovenikøbet sørget for rugbrød og hjemmebagte boller...
De sidste dage i USA bød på en tur op ad Pacific Highway, med smukke, omend lidt kølige og forblæste kyster - både af den helt flade slags med hvidt sand, så langt øjet rækker, og af den slags med klitter, klipper, hvalrosser og sæler. Fortsat begivenhedsrigt, med andre ord.
Vi sluttede af med en dag i Monterey, hvor vi besøgte det af god grund berømte Aquarium of the Bay og så fisk i alle størrelser, havoddere, blæksprutter og brandmænd! Det var noget for både små og store; Liva lærte hurtigt at sige 'hammerhaj'... Vi forsøgte os også med 'spækhugger' (dem var der mange af, men de var ikke levende), men der var beskeden klar: 'nej, sort haj!'.
Der var lidt sure miner, da vi skulle vende hjemad igen, for ferien var jo dejlig, og udsigten til flyveturen knap så dejlig, men vel hjemme igen syntes pigerne vist, at det var rart nok at hilse på kammeraterne, og så har vi jo dejlige ferieminder nok at glæde os over det næste lange stykke tid... Samt 1800 billeder at sortere. I får lige et udpluk her; dem, der har mod på flere, må komme forbi Kamskildevej!

De sidste par ting

Nu har vi veret i Disney Land vor vi så parade med Mickey og alle de andre.Så så vi også Klokeblomst og så så vi hende flyve i fyrverkeri.Så har vi set en rigtig ranch med et hus fyldt med skyder og rifler og så så vi også der hvor de filmede filmene.

De store kløfters land.

I løbet af den sidste uges tid har vi set klipper i mere fantastiske formationer, end man havde kunnet forestille sig. Først i Bryce Canyon, hvor vi gik en flot tur (5 km; men pigerne klarede det efter en smule brok i fin stil, og Katinka gik i udbrud på den sidste, stejle stigning og nåede i mål før os andre, der gerne ville have tid til at nyde de imponerende udsigter. I Bryce Canyon er sandstensklipperne pga. meget specielle frost- og vindforhold eroderet til tusindvis af høje søjler -hoodoos.
Dem fik vi forøvrigt også chancen for at se i snevejr, for da vi stod op næste morgen i vores fine campinghytte, var der hvidt  og termometeret læste 29 grader Fahrenheit -det er ikke så meget viste det sig! (Pt. sidder vi i 102 grader og sveder, heldigvis med en kølig margarita i hånden og tre puttede piger).
Vi søgte straks mod lunere græsgange ved den smukke Lake Powell, hvor vi boede på en skøn resort og udnyttede swimmingpool og hot tub trods kølige temperaturer, og var i Navajo-reservatet og opleve Antelope Canyon. Et billede siger mere end tusind ord; det var fuldstændig fantastisk. Og i går og i forgårs så vi så den største kløft af den alle: Gran Canyon. En stor oplevelse, dog ikke helt tilstrækkeligt dokumenteret, da vi løb tør for strøm på kameraet, mens vi var nede og gå i kløften. Det var nu ellers noget helt særligt, synes vi voksne i hvert fald. Men pigerne ville godt op igen, og Liva ville allerhelst gå selv, hvilket morens nerver på ingen måde kunne holde til på de stejle klippestier. Det gik nu alligevel meget godt, og det var en flot oplevelse.
Nu har vi så vendt snuden mod LA og Disneyland, i dag ad Route 66, imorgen bare på en kedelig motorvej, men med en gulerod forude....

Las Vegas og andrer ting

Vi var i Las Vegas hvor vi var i en M&M butik hvor jeg (Ea) fik et halvt pund M&M.Vi så også vandshow og vi så nogen som kunne springe over 2 voksne og 2 børn på hoved.Vi badet også på vores hotel.Så var vi også i Bryce Canien hvor vi så nogle klipper der hed Abraham,Isak og Jakob. Vi var også i Glen Canien hvor der var sandstorm.

Las Vegas Eiffeltårn

M&M

Vandshow

Venedig (ikke vores hotel)

Bryce Canien

King's Canyon II

På anbefaling af en rangerdame kørte vi en tur ned i kløften, og den var både flot og begivenhedsrig: Vi så skovdækkede bjerge, stejle klippevægge, en brusende flod, vandfald og fantastiske udsigter.... Og da vi skulle køre tilbage ad samme vej, som vi kom, så vi en ordentlig klippebrok, der i mellemtiden var styret ned og spærrede hele den vejbane, vi var kørt ad en time forinden! Der blev vi lidt chokerede (de voksne; børnene kunne ikke se, hvorfor det var noget problem)... Vel oppe over bjergkammen igen, gik turen ned fra de snedækkede tinder, ud i ørkenen og imod det glitrende, støjende og hede Las Vegas.

King’s Canyon

Efter endnu en tur op ad snoede bjergveje, med en følelse af at være kørt op i en sky, ankom vi til King’s Canyon. Ved porten fremviste vi vores nys indkøbte nationalparkpas, og blev hilst venligt velkommen af en parkbetjent i rangerhat, som gjorde os opmærksomme på, at vi ikke måtte køre ind i Sequoia-parken uden 4WD eller snekæder?!? Det var lidt af en overraskelse, men ganske rigtigt lå der et fint drys sne på de enorme træer, og snefaldet tog til, mens vi spiste frokost og fik orienteret os. Så vi var ude og se det utrolige General Grant’s Tree, 1700 år gammelt og ufatteligt stort, i snevejr! Vi havde selvfølgelig taget alle vores lag på, men fodtøjet var kondisko, og det var ikke helt nok. Alligevel kastede i os ud i en lille vandretur; den var utrolig smuk, men alle undtagen AK fik gennemblødte fødder i det sjaskede slud, så vi var glade for at komme tilbage til den hyggelige lodge, hvor vi for alvor måtte sørge for at bjørnesikre bilen, fordi vi skulle overnatte inde i nationalparken. Næste dag tog vi tidligt afsted i solskin, for vi ville se de efter sigende smukke udsigter på køreturen ned i dalen, før vi vente snuderne ud over prærien mod Las Vegas. Det var imponerende; vi kørte afsted gennem et flot snelandskab med enorme sequoia-træer og pludselig kom vi under snegrænsen, træerne blev mindre, og der blev åbnet op for udsigten…