søndag den 4. maj 2014
Fuld fart fremad...
Så er ferien skudt igang! Først var der den laaange rejse; da vi endelig ankom til USA, var klokken halv to lokal tid, men halv elleve dansk tid, og børnene, som ikke havde fået sovet helt nok på flyet, var ved at være godt brugte. Så i lokaltoget faldt de i søvn, og da vi ankom til hotellet klokken fire om eftermiddagen, var det som en flok søvngængere. Efter en times tung søvn, tvang vi alle op il en gåtur i Chinatown, hvor vi bor. Men de der restaurantbesøg om aftenen fungerer ikke helt for os endnu; børnene sad bare ligblege og stak til deres Kinamad, mens de ventede på at komme hjem i seng. Hvorefter alle sov godt indtil klokken 3 om morgenen... Det må vi lige arbejde på!
Den første rigtege feriedag foregik med besøg på Fisherman's Wharf, hvor vi var ude og besøge historiske skibe, som var sat meget fint i stand og børnevenligt formidlet -der var udsigt til Alcatraz og en flot måge. Derefter skulle vi naturligvis se søløverne på Pier 39, og selvom de lugtede fælt, var det en rigtig sjov oplevelse for både børn og voksne. I løbet af dagen fik vi oplevet San Fransiscos bakker både i en af de historiske sporvogne og til fods - det sidste knap så morsomt som det første, særligt for Katinka, de dog livede op, da vi kom til trapperne ved Lombard Street, crookedest street in the world, hvor alle tre straks begyndte at styrte opdag trapperne -ikke mindst for at klatre op på gelænderet for at forsøge at rutsche ned... Billeder følger; nu kalder nye oplevelser!
Kh Line
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar