Så er vi hjemme i Danmark igen, efter en fantastisk tur, der bød på flere oplevelser, end man skulle have troet muligt på bare tre uger! Heldigvis landede vi til dejligt sommervejr i Danmark, en velfodret kanin og en frodig have, og vores søde nabo havde ovenikøbet sørget for rugbrød og hjemmebagte boller...
De sidste dage i USA bød på en tur op ad Pacific Highway, med smukke, omend lidt kølige og forblæste kyster - både af den helt flade slags med hvidt sand, så langt øjet rækker, og af den slags med klitter, klipper, hvalrosser og sæler. Fortsat begivenhedsrigt, med andre ord.
Vi sluttede af med en dag i Monterey, hvor vi besøgte det af god grund berømte Aquarium of the Bay og så fisk i alle størrelser, havoddere, blæksprutter og brandmænd! Det var noget for både små og store; Liva lærte hurtigt at sige 'hammerhaj'... Vi forsøgte os også med 'spækhugger' (dem var der mange af, men de var ikke levende), men der var beskeden klar: 'nej, sort haj!'.
Der var lidt sure miner, da vi skulle vende hjemad igen, for ferien var jo dejlig, og udsigten til flyveturen knap så dejlig, men vel hjemme igen syntes pigerne vist, at det var rart nok at hilse på kammeraterne, og så har vi jo dejlige ferieminder nok at glæde os over det næste lange stykke tid... Samt 1800 billeder at sortere. I får lige et udpluk her; dem, der har mod på flere, må komme forbi Kamskildevej!
tirsdag den 27. maj 2014
onsdag den 21. maj 2014
tirsdag den 20. maj 2014
De sidste par ting
Nu har vi veret i Disney Land vor vi så parade med Mickey og alle de andre.Så så vi også Klokeblomst og så så vi hende flyve i fyrverkeri.Så har vi set en rigtig ranch med et hus fyldt med skyder og rifler og så så vi også der hvor de filmede filmene.
torsdag den 15. maj 2014
De store kløfters land.
I løbet af den sidste uges tid har vi set klipper i mere fantastiske formationer, end man havde kunnet forestille sig. Først i Bryce Canyon, hvor vi gik en flot tur (5 km; men pigerne klarede det efter en smule brok i fin stil, og Katinka gik i udbrud på den sidste, stejle stigning og nåede i mål før os andre, der gerne ville have tid til at nyde de imponerende udsigter. I Bryce Canyon er sandstensklipperne pga. meget specielle frost- og vindforhold eroderet til tusindvis af høje søjler -hoodoos.
Dem fik vi forøvrigt også chancen for at se i snevejr, for da vi stod op næste morgen i vores fine campinghytte, var der hvidt og termometeret læste 29 grader Fahrenheit -det er ikke så meget viste det sig! (Pt. sidder vi i 102 grader og sveder, heldigvis med en kølig margarita i hånden og tre puttede piger).
Vi søgte straks mod lunere græsgange ved den smukke Lake Powell, hvor vi boede på en skøn resort og udnyttede swimmingpool og hot tub trods kølige temperaturer, og var i Navajo-reservatet og opleve Antelope Canyon. Et billede siger mere end tusind ord; det var fuldstændig fantastisk. Og i går og i forgårs så vi så den største kløft af den alle: Gran Canyon. En stor oplevelse, dog ikke helt tilstrækkeligt dokumenteret, da vi løb tør for strøm på kameraet, mens vi var nede og gå i kløften. Det var nu ellers noget helt særligt, synes vi voksne i hvert fald. Men pigerne ville godt op igen, og Liva ville allerhelst gå selv, hvilket morens nerver på ingen måde kunne holde til på de stejle klippestier. Det gik nu alligevel meget godt, og det var en flot oplevelse.
Nu har vi så vendt snuden mod LA og Disneyland, i dag ad Route 66, imorgen bare på en kedelig motorvej, men med en gulerod forude....
søndag den 11. maj 2014
Las Vegas og andrer ting
Vi var i Las Vegas hvor vi var i en M&M butik hvor jeg (Ea) fik et halvt pund M&M.Vi så også vandshow og vi så nogen som kunne springe over 2 voksne og 2 børn på hoved.Vi badet også på vores hotel.Så var vi også i Bryce Canien hvor vi så nogle klipper der hed Abraham,Isak og Jakob. Vi var også i Glen Canien hvor der var sandstorm.
![]() |
| Las Vegas Eiffeltårn |
| M&M |
| Vandshow |
| Venedig (ikke vores hotel) |
| Bryce Canien |
lørdag den 10. maj 2014
King's Canyon II
På anbefaling af en rangerdame kørte vi en tur ned i kløften, og den var både flot og begivenhedsrig: Vi så skovdækkede bjerge, stejle klippevægge, en brusende flod, vandfald og fantastiske udsigter.... Og da vi skulle køre tilbage ad samme vej, som vi kom, så vi en ordentlig klippebrok, der i mellemtiden var styret ned og spærrede hele den vejbane, vi var kørt ad en time forinden! Der blev vi lidt chokerede (de voksne; børnene kunne ikke se, hvorfor det var noget problem)...
Vel oppe over bjergkammen igen, gik turen ned fra de snedækkede tinder, ud i ørkenen og imod det glitrende, støjende og hede Las Vegas.





fredag den 9. maj 2014
King’s Canyon
Efter endnu en tur op ad snoede bjergveje, med en følelse af at være kørt op i en sky, ankom vi til King’s Canyon. Ved porten fremviste vi vores nys indkøbte nationalparkpas, og blev hilst venligt velkommen af en parkbetjent i rangerhat, som gjorde os opmærksomme på, at vi ikke måtte køre ind i Sequoia-parken uden 4WD eller snekæder?!? Det var lidt af en overras




kelse, men ganske rigtigt lå der et fint drys sne på de enorme træer, og snefaldet tog til, mens vi spiste frokost og fik orienteret os. Så vi var ude og se det utrolige General Grant’s Tree, 1700 år gammelt og ufatteligt stort, i snevejr! Vi havde selvfølgelig taget alle vores lag på, men fodtøjet var kondisko, og det var ikke helt nok. Alligevel kastede i os ud i en lille vandretur; den var utrolig smuk, men alle undtagen AK fik gennemblødte fødder i det sjaskede slud, så vi var glade for at komme tilbage til den hyggelige lodge, hvor vi for alvor måtte sørge for at bjørnesikre bilen, fordi vi skulle overnatte inde i nationalparken.
Næste dag tog vi tidligt afsted i solskin, for vi ville se de efter sigende smukke udsigter på køreturen ned i dalen, før vi vente snuderne ud over prærien mod Las Vegas.
Det var imponerende; vi kørte afsted gennem et flot snelandskab med enorme sequoia-træer og pludselig kom vi under snegrænsen, træerne blev mindre, og der blev åbnet op for udsigten…
torsdag den 8. maj 2014
Fra den ene yderlighed til den anden….
Efter vi forlod San Fransisco i vores lejede bil, er der sk





et så meget, at man næsten ikke kan forstå det! Vi startede tidligt mandag morgen med at køre til Yosemite nationalpark –vi vidste jo godt, at vi skulle ud i bjergene, men blev alligevel overraskede over, hvor mange hårnålesving, turen bød på! Og det var en tur, som bød på vekslende landskaber –San Fransiscobugten er frodig, bakket og grøn, derefter kom vi ud i et fladt lavland, og SÅ gik det op ad bakke. Vi skulle lige lære, hvordan man bruger automatgearet, når det er stejlt…
I Yosemite skulle vi naturligvis ud at gå en lille tur med Liva i vandrerygsækken – vi var ude at se vandfald ved Bridalveil Falls, og tog shuttlebussen for at komme hen til en af de korteste vandreruter. Men lige da vi var hoppet ind, blev der stor opstandelse, for udenfor stod en bjørn! Det var vildt, men i får ingen billeder at se, for selvom der stod en flok turister og knipsede løs foran os, tænkte fotografen (på det tidspunkt Line) mere på at få set dyret og alle børn hen til vinduet! Det lykkedes heldigvis også for os alle at få set den, så derefter havde pigerne jo høje forventninger til, hvor tæt på bjørnene kom…. Og vi andre var lidt stressede, for man skulle fjerne al mad fra bilen for ikke at risikere bjørneindbrud, og havde vi mon virkelig fået det hele med?
Da vi drog videre fra Yosemite sidst på eftermiddagen, gik turen til Bass Lake, hvor vi boede i en rigtig bjælkehytte ved en dejlig lodge, der serverede pandekager til morgenmad. Og næste dag var det regnvejr, men der skulle vi videre til King’s Canyon.
søndag den 4. maj 2014
Lidt sløj
Jeg (Ea) er lidt sløj. Brækkede mig lige før vi tog ud for at se Golden Gate broen. Jeg kom heldighvis ud og se broen.
Fuld fart fremad...
Så er ferien skudt igang! Først var der den laaange rejse; da vi endelig ankom til USA, var klokken halv to lokal tid, men halv elleve dansk tid, og børnene, som ikke havde fået sovet helt nok på flyet, var ved at være godt brugte. Så i lokaltoget faldt de i søvn, og da vi ankom til hotellet klokken fire om eftermiddagen, var det som en flok søvngængere. Efter en times tung søvn, tvang vi alle op il en gåtur i Chinatown, hvor vi bor. Men de der restaurantbesøg om aftenen fungerer ikke helt for os endnu; børnene sad bare ligblege og stak til deres Kinamad, mens de ventede på at komme hjem i seng. Hvorefter alle sov godt indtil klokken 3 om morgenen... Det må vi lige arbejde på!
Den første rigtege feriedag foregik med besøg på Fisherman's Wharf, hvor vi var ude og besøge historiske skibe, som var sat meget fint i stand og børnevenligt formidlet -der var udsigt til Alcatraz og en flot måge. Derefter skulle vi naturligvis se søløverne på Pier 39, og selvom de lugtede fælt, var det en rigtig sjov oplevelse for både børn og voksne. I løbet af dagen fik vi oplevet San Fransiscos bakker både i en af de historiske sporvogne og til fods - det sidste knap så morsomt som det første, særligt for Katinka, de dog livede op, da vi kom til trapperne ved Lombard Street, crookedest street in the world, hvor alle tre straks begyndte at styrte opdag trapperne -ikke mindst for at klatre op på gelænderet for at forsøge at rutsche ned... Billeder følger; nu kalder nye oplevelser!
Kh Line
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
